Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Logbog for det gode skib af Svanemøllehavnen i København.

Liss er af mærket Maxi 77.

Ringer Runa og assistenten Rufus

2015Posted by Philip Jensen Sun, July 19, 2015 23:01:59

På årets sommertogt kommer ”Det gode skib Liss” forbi øen Nyord, der nu er forbundet med en bro til Møn.

Liss og hendes besætning har anløbet den lille, hyggelige havn mange gange. Nyder gåturene i den næste bilfri by, hvor natur og kultur mødes i skøn forening. Lolles kro med den fine gårdhave og den gode æblekage, skal også besøges.

Et par ting er dog forandret denne gang, Det gode skib anløber. Fx er en del af afmærkningerne i Bøgestrømmen tilsyneladende flyttet… og ligger sirligt stablet på havnen. Så papirkort, gps og IPad- navigationen stemmer ikke helt overnes, uden det dog giver panik. Heller ikke når ekkoloddet pludselig kommer med en hidsig ”lavt- vands melding”.

Et andet nyt syn, er antallet af svaler. Landsvaler, Bysvaler og Digesvalerne, der normalt holder til på Nyord. som fra marker og enge trækker op til byen og sætter sig på telefonledningerne”, er der en del færre af. I grunden rimeligt udramatisk, ikke noget med sprøjtegifte og ulovlig jagt, men af den simple årsag, at ledningerne nu er gravet ned i jorden og altså af gode grunde, ikke længere kan være et tiltrængt hvilested.

Midt i byen ligger Nyord kirke, som er bygget i 1846. Tanken, udover at øens borgere skulle skoles og afstanden til gravstederne være kort, var også at få tilknyttet en præst, der kunne fungerer som øens skolelærer. At kirken blev ottekantet og på nogle punkter ligner Grundvigs kirken i København, var der ikke nogle særlige tanker bag, vist kun at passede til det lille stykke jord, der var til rådighed midt i byen.

Ringeren Runa passer kirkeklokken. Sørger blandt andet for, at solen bliver ringet behørigt ned og til der bliver kaldt til gudstjeneste den ene gang om måneden, præsten fra Stege kommer og forestå den. Og som det fremgår, er man meget opmærksom på arbejdsmiljøet på Nyord, ingen høreskader til ringeren Runa og eller hendes tro følgesvend, hunden Rufus. (undskyld Rufus, hvis du hedder noget andet, det passer bare så fint)

Vejret er fantastisk og dejlig sommervarmt. Dog er vinden til tider hård og kommer som så ofte før, fra den forkerte retning, så det bliver til en ekstra overnatning, inden ”Det gode skib Liss” igen stævner ud og sommertogtet går videre.














Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.