Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Logbog for det gode skib af Svanemøllehavnen i København.

Liss er af mærket Maxi 77.

En fugtig dag på Hven med Svabergast Pippi

2011Posted by Philip Jensen Fri, July 08, 2011 16:45:27

Om det er SvabergastPippi der er skyld i al den fugtighed, eller det er en reminiscens fra det skybrud, som resulterede i, at Yachtskibberen af 3. grad nu må udskifte pude og lagen, er uvist, men et faktum er det, at Liss sjældent har været SÅ fugtig, som tilfældet er lige nu.

Svabergast af første grad, der har et åbent, fremadrettet og positivt sind, mente ikke det tidligere var sket, at det regnede mere end max en time når Liss var på togt... må nu sande at det nu har regnet adskillige timer, vel det meste af dagen. Måske Liss kan "mærke" Yachtskipperens manglende åndelige tilstedeværelse. Kan det tænkes at han trods travlhed kan sende positive tanker i nordlig retning?

Nå, men det gode skib Liss er startet på sit sommertogt, første stop er Bäcksviken på Hven, Cyklernes Ø. Her et udpluk af de 1200 gule af slagsen der til udlejning. Da SvabergastPippi jo er noget nær proff ud i cykling og derfor kunne cykle øen rundt på noget der ligner rekordtid, mente Svabergast af første grad, at det var bedst at gå.

Undervejs blev nytiltrådte, men absolut velduftende SvabergastPippi orienteret om sikkerhedsprocedurerne, herunder at skulle igennem den praktiske øvelse; opsamling af Hr Fender i oprørt hav! Lad det være sagt; Hr. Fender var rimelig kold, ubevægelig og hverken til at hugge eller stikke i, da det endelig lykkedes SvabergastPippi at få ham om bord.

Dagens frokost, "Paj" med lokal gedeost og varmrøget "lax", blev indtaget dør om dør med Tycho Brahe, der dog ikke gjorde meget væsen af sig.