Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Logbog for det gode skib af Svanemøllehavnen i København.

Liss er af mærket Maxi 77.

Udsolgt på Skarø

2014Posted by Philip Jensen Thu, July 24, 2014 23:27:58


Nu da Svabergastlærlingen er aftrådt, for at vende hjem til Lærlingemoren, er det muligt for "Det gode skib Liss" at fortsætte togtet mod destinationer med knap så meget fest, farver og mulighed for lange varme bade. Den lille ø Skarø, nås i fint sejlvejr, høj sol og fladt vand.

I sommerhalvåret er der en del sejlere og turister på øen, men normalt ikke flere end, at der bør være plads til en Maxi 77. Men... som besætningen oplever det nogle gange under sommerens togt, er der rigtig mange sejlere, der benytter det gode vejr til besøg i hyggelige og dejlige havne.

Et "træskibstræf" der fylder det meste af havnebassinet, øger ikke chancen for at få en plads. Men i stedet for at være småfornærmede og sejle videre, vælger besætningen at lægge "Liss" på ydresiden af havnemolen. Lad os bare slå fast; med en tværgående strøm og 5 -6 sekundmeter vind, bliver det en livlig nat.

Dagen og aftenen bruger besætningen til at gå på opdagelse, på den smukke ø, hvor vandrestier sørger for, man kommer hele vejen rundt, hvis man vil det. Øens iscafe står bag en berømte is, der er blevet en eksportsucces. Det er nyt for besætningen, men isen og den friskbryggede kaffe smager fortrindeligt, så den meget lange ventetid, stående i 30 graders varme, er undskyldt.

Som altid bliver den lokale kirke besøgt. Den noget wildwest- agtigt kirke fra 1902, ligger lidt for sig selv. Det fortælles, at ved begravelser møder alle øens 40 beboere op, for at tage afsked. Kirken er desværre låst og igennem vinduerne, kan man se at alt inventaret er væk. Kun døbefonden står tilbage, i den ligger, som er det opvask, en stabel glaslysestager. Man må håbe, at der ikke bliver brug for kirken lige med det samme.

Ved solnedgang bliver solen spillet ned af to spillemænd og de mange træskibsfolk bidrager til hyggen, med sang og højt humør. Det vides ikke om det et de samme folk der deltager i næste morgens fælles workout på havnemolen, hvor mange forskellige stilarter udfoldes i fuldt flor. Besætningen på "Det gode skib" deltager ikke, måske fordi der allerede har været en del workout i løbet af natten... i forsøget på at blive i køjen, uden at trille ned på dørken.








Lærlinge motivation

2014Posted by Philip Jensen Thu, July 24, 2014 00:39:59


Svabergastuddannelsen er som bekendt en uddannelse for særligt udvalgte, unge mænd og hårdheden er, som det fremgår af billedet, derefter. Som motivation for, at lærlingen klare de mange psykiske og fysiske strabadser, er undervejs på sommertogtet indlagt forskellige kulturelle indslag.

Som fx da det "Det gode skib Liss" efter sejlads for Nyborg, i 8 sekundmeter bidevind og rimelig høj sø, anløber Rudkøbing havn. Her er det oplagt at lærlingen skal opleve sit livs første musikfestival, Langelandsfestviallen.

Rudkøbing by oser af ferie og festivalstemning, folk i alle aldre, størrelser og promiller fylder godt op i gaderne. Men lærlingen vil mere, end blot at være tilskuer. Selvom der på ingen måde er plads i budgettet til at betale de mange penge indgangsbilletten koster, så afholder ham ikke for at deltage i festen. De må være de samme hundehvalpeøjne, der gang på gang sender ham i favnen på piger han møder på sin vej, der får de ellers emsige kvindelige vagter, til at lukke ham og besætningen ind i det forjættede "Ung Camp".

I Svendborg møder "Det gode skib" Danmarks Radios børneunderholdningsprogram "Sommersumarum". Det er egentlig for børn, lidt yngre end lærlingen, men igen, det afholder han fra at deltage. Han forsøger ihærdigt at komme med i næsten alle programindslag og er han ikke med, vinker han ivrigt til kameraet. Ved nærmere eftertanke, er det nok mest de indslag som den kvindelige vært står for, han er interesseret i.

Noget som Svabergastlærlingen også er nødt til, er at blive udstyret med, er de obligatoriske piercinger og tatoveringer. Og da han er særligt glad for sin mor, er det oplagt at hun nu pryder hans overarm. Mere uforstående er resten af besætningen over for lærlingens nye piercing, som han under ingen omstændigheder vil lade fotograferer. Kun fortælle, at den har noget med kongehuset i Monaco at gøre.






Butterfly, hornmusik og optaget

2014Posted by Philip Jensen Tue, July 22, 2014 11:14:30

Svabergastlærlingen holder meget af, at komme til Vordingborg i juli måned, nok af flere grunde. Det kan være fordi man kan få Danmarks vel nok største is og så det, at der er gratis morgenmad i sejlklubben.

Men inden "Det gode skib Liss" når der til, må besætning og skib op mod en kraftig modgåede strøm og en vanddybde, som er ret udfordrende.

I havnelodsen står der, at vanddybden i Vordingborgs nordhavns bagerste havnebasin er 2 meter og alligevel formår det "Det gode skib" at sidde fast flere gange. Noget der booster egoet hos en Maxi 77, men en ellers ringe dybgang. Heldigvis er bunden mudder, så det er muligt at komme fri ved egen hjælp.

Efter den før omtalte gratis morgenmad, hvor man kun skal medbringe pålæg, går turen østover mod Omø. På rette kurs, med østlig vind fra øst, har det "Det gode skib vinden ind fra agter og det giver mulighed for butterfly sejlads over 20 sømil. En fin måde at fange 6 - 7 sekundmeter vind.

Fremme ved Omø er det ikke muligt at få plads, alt er tæt pakket, så end ikke "Liss", kan presse sig ind. En nødløsning bliver at lægge sig uden på pælene og så klatre over en forladt motorbåd fra Svendborg. At så oveni købet det meste af sydsjællands ungdom, er forsamlet på øen og har omdannet campingområdet til et "mini Roskildefestival" gør ikke humøret bedre.

Nå, men det er godt vejr og alt bliver godt igen. Også den vrede sejler der mente lærlingen stjal hans strøm, bliver sikkert god igen. Det gør den ældre tysker der forklarede indgående på tysk, hvordan man fortøjer, sikkert også. Også selvom han må slå over i engelsk, da det ikke lykkes for besætningen at forstå ham. At han så tilsidst at forklare sig på dansk... Ja, så forstår besætningen slet ingenting.









Bøgestrøm og lange bade

2014Posted by Philip Jensen Sat, July 19, 2014 01:01:47

Når man går igennem Bøgestrømmen er det godt enten at have en kortplotter, et opdateret søkort, et elektroniske søkort, eller en svabergastlærling som er god til at "spotte" bøjer. "Det gode skib Liss" er heldigvis veludstyret hvad det angår og har det hele. Så de mange sving, de mange bøjer og det evigt alarmerende ekkolod, der skal holdes øje med, klares uden problemer. Når ekkoloddet, "råber alarm" og viser kun 1 meter vand, bliver der lidt stille på skibet, indtil det går op for besætningen at det må være ålegræs der snyder og der faktisk er de 2,35 meter som søkortet siger.

Den lille perle Nyord, er målet for dagens sejlads, men der er alt desværre optaget, ud i tredje position, må Besætningen konstatere under en hurtig havnerundfart. Sejlerne og deres familier, sidder i cockpittet og nyder deres middage i det fantastiske vejr og kun hvis "Det gode skib" kommer lidt for tæt på deres millioninvesteringer, kan det blive lidt flakken med øjnene. Men det gør Liss jo ikke.

I stedet bliver det hyggelige Kalvehave, som ligger næsten lige under Dronning Alexandrines Bro, der forbinder Sjælland og Møn. Her oplevede "Det gode skib" endnu en gang at sidde fast inde i havnen, dog ikke mere alvorligt end at bakgearet kan håndterer det - og så det, at der er ventetid ved morgenbadet.

Det sidste er der dog en forklaring på. Nemlig at Svabergastlærlingen føler sig meget privilegeret over, at der ikke er sat tidsbegrænsning på det varmt vand. "Man kan jo bade i timevis" som han udtrykker det... Og det resulterer altså i, at vi er adskillige, svedende halvnøgne mænd der venter.... og venter

Heldigvis får lærlingen også tid til at hente nybagt, varmt morgenbrød, dække bord og brygge kaffe til den trætte Svabergast, så lidt undskyldt er han.















Sommertogt del to

2014Posted by Philip Jensen Fri, July 18, 2014 10:53:44

Besætningen på ”Det gode skib Liss”, svabergasten og Svabergastlærlingen, forsætter sit sommertogt i hjemlige farvande og sætter kursen sydover.

Dog er det lige før togtet stopper, inden det er kommet i gang, da en defekt benzinslange, sender de dyrebare dråber ud i Øresund i stedet for ind i motoren… og så kommer man ikke så langt. En kortvarig overvejelse er, om sommertogtet skal foregå udelukkende for sejl… men en hurtig reparation for dog motoren i gang efter noget tid.

Første etape går til den lille og lidt oversete havn på Stevns, Bøgeskov. Undervejs i solnedgangen serverer lærlingen en gryderet ala Thrane, med hjemmebagt flute, som indtages uden besvær i den svage vind.

En fyrlinje på 216 grader og to båker over et, er navigationsmuligheden besætningen har, for at komme helskinnet ind i haven. Det lykkes uden at vække de øvrige sejlere, end ikke naboen ”Humle” registrerer at ”Det gode skib” glider ind… måske fordi kølen sætter sig i mudderet og sidder uhjælpeligt fast. Det positive er, at der bliver en rolig nat, uden vuggen.

Inden Lærlingen kryber til køjs, vil han sætte landstrøm på skibet og der bliver derfor drejet på alle havnens elektriske installationer. Der kommer ikke landstrøm til ”Det gode skib”, men havnen er totalt mørklagt, al eklektisk lys er forsvundet.

Svabergasten og Lærlingen kikker på hinanden og beder en stille bøn til de to røde fyr båker, der skal lede skibene i havn, ikke er slukket.

Et billede af en defekt benzinslange og en Svabergastlærling der må knokle for hyren.



Gast på Rupee

2014Posted by Philip Jensen Mon, July 14, 2014 18:42:40

Besætningen på ”Det gode skib Liss” har for første gang, været afmønstret i 8 dage. Det var på ingen måde et udtalt ønske fra besætningen, at undvære ”Det gode skibs” vante køjer og ringe ståhøjde, men ”Det gode skib Rupee” havde behov for kvalificeret gast assistance, til at bringe sit skib til Amsterdam.

Afskeden i Rungsted med sejlerfruerne, var af en eller anden grund og uforståeligt for besætningen ikke særlig tårevædet. End ikke når besætningen prøvede at påkalde sig deres fulde opmærksomhed, ved i kor at råbe ”alle mand på dæk, der er flotte kvinder på kajen!”, var der tegn på vemod hos fruerne.

Med første stop i ved havnefesten i Hundested, var ruten fra Rungstedhavn, nord om Sjælland, gennem Storebælt, ned langs med Langeland, forbi Ærø, over Fehmarnbelt og gennem Kielerkanalen. Nået så langt gjaldt det om at forsætte ligeud, da et højresving her, betød at Hamburg i stedet blev destinationen.

Så forbi Cuxhaven, et par hundrede sømil sydvestover i Nordsøen, for så at dreje mod bagbord og snuppe de sidste 35 sømil gennem kanalen til Amsterdam centrum. Alt sammen i strålende sol, med vinden ind fra agten, i tordenvejr, i 12 sekundmeter, i 2 meter bølger, i vindstille og under lumske lange, pølseformede skyformationer, som på en god dag, kaster 25 sekundmeter af sig.

Efter 7 dages sejlads, blev Amsterdam destinationen, hvor besætningen fra ”Det gode skib Liss” aftrådte og en ny besætning fløj ind fra Rungsted. Amsterdam Marina, der blandt andet udmærker sig ved, at have flere baderum med karbad og store panoramavinduer. Herfra er der udsigt over havnen, til mange flotte skibe … og til alle de forbipasserende, der har blikket stift rette mod badebygningen, for at følge de mange forskellige baderitualer.

Inden afgang nordpå, blev byen inspiceret. Det virkede umiddelbart som om det var muligt at gå i dagevis, inden man stødte på de samme kvarterer igen. Red light distrikt, var af en eller anden grund, et område besætningen kom forbi flere gange.

Af frygt for at gå i dørken, på grund af tætte hashtåger, blev de mange coffeeshops kun inspiceret udefra og på afstand. Ideen om disse steder, hvor der ikke må sælges alkohol, blev tænkt og indført i 1970'erne, med formål at holde hårde og bløde stoffer adskilt.

Nu da forsøget har varet mere end 40 år og hver anden voksen man ser på gaden, er hvirvlet ind i tågen fra en joint, er der måske nogle danske politikere, der kan tjekke op på resultaterne.









Rolf fra Hven

2014Posted by Philip Jensen Sat, June 14, 2014 00:11:34

Besætningen på "Det gode skib Liss" mødte Rolf for første gang for 3 år siden. Det var regnvejr og det brød han sig ikke om. "Jävla svensk pissväder" kunne man høre ham mumle, når han gik forbi i sin blå kedeldragt. Han er heller ikke glad, når efterårsstormene af og til raser og får vandet til at stige så højt, at det når hans dørtrin.

Hans lille jolle med fiskergrejet ligger der stadig, men Rolf sejler ikke så meget mere. Når vejret er til det, sidder han mest på bænken foran sit lille røde hus i Bäckviken. Med emalje kaffekoppen i hånden følger han livet i havnen. På en forsommerdag emmer det af ro, svensk sommerhygge og afslapning.

En dag blev han gennet væk. Et par store meget myndige mænd i mørke jakkesæt, mener at han for en stund, må drikke sin kaffe et andet sted. Det var den dag dronningen besøgte Hven for første gang nogensinde. Spørg du ham, viser han dig gerne billederne af kongeskibet, der ankrede op lige uden for havnen og chaluppen der sejlede majestæten ind i havnen og lagde til, næsten foran hans hoveddør.

Er er man til det, kan man nemt få en sludder med Rolf. Efter at have boet her næste hele sit liv, har han svar på de fleste spørgsmål, du har om livet på Hven. Hans begyndte i 1946. Faren stak af, moren kunne ikke have ham, så han flyttede ind hos plejefamilien, i det lille gule hus ved siden af vandrehjemmet.

Siden kom han ud og sejle, på de mange verdenshave og fik en kæreste i Malmø. Hvis du spørg ham, skulle han nok være gået fra hende lidt før. Men sådan noget ved man jo først altid bagefter.

Lige nu sidder han på bænken. Ansigtet er skægget og furet, tænderne har taget farve fra mange års brug af snustobak, så smilene er sjældne, men varme. Der er ikke noget kongeskib på vej, kun sejlbåde og færgen med dagsturister, der sejler imellem Landskrona og Bäckviken. Øllen ved siden af Rolf, har han fået af besætningen. Den passer på en eller anden måde ikke ind i billedet, på samme måde som strikketrøjen, kasketten og emaljekaffekoppen gør det.











Regnvejr og eftertanke

2014Posted by Philip Jensen Sun, June 08, 2014 22:51:40

Det er lidt ærgerligt at rende ind i regn og blæst, når forsommertogtet kun varer en uge. Man kan selvfølgelig ta´ regntøj på og holde godt fast, når bølger og vind løber i hver sin retning, men besætningen på dette togt, er mere til at blive i havn.

Også fordi besætningen forstiller sig, at sommertid, ferietid, svensk grundlovsdag en stor Marina, vil gøre sit til, at alt syder af liv. Men nej, alt er lukket og slukket. End ikke havnefogeden, der ellers nok plejer at dukke op, når der skal indkasseres havnepenge, er at finde nogen steder.

Da Lærlingen alligevel skal sættes på færgen mod Helsingør, vælger besætningen i stedet at ta´ bussen til Helsingborg, for nu skal der rigtig shoppes igennem.

Men, men men… svenskeren går meget op i at holde deres nationaldag i hævd – og det gælder også de der arbejder i butikker. Så alt er lukket, det er umuligt at shoppe noget som helst.

Et sted er dog åbent, Maria Kirken. En stor flot teglstenskirke bygget for 600 år siden. Går man meget op i den præcise datering på hvornår håndværkerne har bygget på hvad i kirken, har man under orglet ophængt en tidstavle, der i detaljer fortæller bygningens historie.

Det der imponere besætning mest ved kirken, er hvordan man havde valgt at præsenterer Kristuskransen, eller ”Livets perler” som de også bliver kaldt. Man siger at perlerne ”rummer livets grunderfaringer” og ”symboliserer en vej mod at blive et helt menneske, finde fodfæste, glæde og sammenhæng”. Altså et redskab, til at finde fokus og indre ro.

Det nye for besætningen og sikkert også mange besøgende i kirken er, at Livets Perler findes i kirkerummet, i fysisk form, som fodboldstore perler i glas eller keramik! Så i stedet for at bære kransen om håndlet, møder man ved at gå gennem kirkerummet, alle 8 perler og kommer symbolikken igennem.

Fine tekster og bønner er der ved hver ”perle”. Et eksempel er ”Nattens perle” som meget naturligt er sort og står for det sorteste i livet, frygten angsten, – det som dræner livet for kraft og mod.

Oversat fra svensk lyder noget af teksten nogenlunde sådan her;

”Hold dig ikke tilbage, at stoppe op ved det mørke og sorte er nødvendigt.

Husk, der findes altid et lys i mørket også selvom vi ikke altid ser det.

Ingen er overladt til sig selv. Vær ikke bange”.











800 små historier

2014Posted by Philip Jensen Fri, June 06, 2014 22:11:19

Vandet er fladt, vinden er ind agten fra og kun forsejlet er sat, da ”Det gode skib Liss” stævner ud fra Helsingør, med kurs nordover mod Høganæs.

Gennemsnitsfarten er syv knob og otte knob på toppen, som må siges at være en pæn fart, når man husker på, at ”Liss" som bekendt er en Maxi 77, berømt for mange gode ting, men næppe for at være en racerbåd.

"Det gode skib" har anløbet havnen Høganæs flere gange og besætningen ønsker ikke samme overraskelse sidste sommer, da kursen "Navigatør Garmin" foreslog som "sikker kurs", viste sig at foregå henover lavt vand med store sten til begge sider! Besætningen husker stadig koncentrationen, stilheden og glæden over at det var dagslys! I år bliver det heldigvis knap så spændende, kun en grund med 1,4 meter vand, er pludselig tæt på.

Det besætningen blandt andet ser frem til, er igen at finde små guldkorn i mellem de mange hundrede fliser børn og voksne har dekoreret og sat op på havnemolen. De blev hængt op for mere end 20 år siden og alligevel er det altid muligt at finde en ny historie. Fx overhørte besætningen, en mor og datter, tale om det moren havde skrevet da hun var barn og på datterens alder.

De brændte kakler er på imponerende vis upåvirket af vind og vejr, lever på flere planer videre. Efter sigende, er det en lokal keramiker der har startet projektet og som har brændt de mange hundrede fliser. Opsætningen har murer- elever fra den lokale tekniske skole stået for.

Historierne er mange, fx er den hvor der står "selv sten kan tale" rimelig original. Og hvad er der fx blevet af Victor og Alex? Hvor er de nu 25 år senere? Stadig venner?









kulturel kæberasler

2014Posted by Philip Jensen Sun, June 01, 2014 22:26:10

Fin sejlads fra Landskrona, omtrent stik nord til Helsingør. 5 – 6 sekundmeter bidevind og en sø der er til have med at gøre.

Undervejs sydfra, med anløb i Helsingør Nordhavn, er besætningen som altid ude i noget der ligner matematiske beregninger. For hvordan er det lige det lader det sig gøre, at komme igennem sundets smalleste sted, Helsingborg og Helsingør – uden at komme i nærkontakt med den evigt pendulerende færgefart, tankskibe og andre sejlskibe?

Helt som det plejer, holder de matematiske beregninger fint. Hører end ikke de fem korte trut i hornet, som besætningen lærte at kende, på samme position sidste sommer. Som på signalsprog betyder; ”jeg er i tvivl om Deres hensigter”.

Velankommet fortsætter besætningen på ”Det gode skib Liss” ufortrødent med at opleve den ene kulturel- kulinariske oplevelse efter hinanden. Lørdag har besætningen inviteret en af Fredensborgs driftigste og dejligste kvinder på middag (roligt Kronprins Frederik, det er ikke din hustru)

Her bliver der disket op med Laks á la Liss, grønsager à la Svabergast og alt det andet lækre, á la Yachtskipper. Tilberedt på grill, tilsat krydderier fra hele verden og ”Det gode skib Liss” velassorterede krydderihylde.

”Den driftige kvinde” og besætningen, får efter middagen selskab af den ”den tidligere ejer”, dennes hustru og deres gæster og måske er der tale om en form for fælles, nærmest religiøs oplevelse.

I hvert fald er der tale om en musisk genfødsel og euforien ingen ende tage, da den musikalske musikduo fra Nordjylland, ”Sussi og Leo” gør sit indtog på havnen i Helsingør. Ikke et øje er tørt og der bliver, sunget svajet og danset til musikken. Der er tale om en kulturel kæberasler, der vælter de fleste omkuld og et sceneshow der ikke overlader noget til fantasien. Faktisk er oplevelsen så stor, at flere forlader koncerten før tid. Måske de lige skal nå forbi det store udvalg af merchandise der er med på tour. Trusser med Sussi og Leo, Spillekort med Sussie og Leo, kopper med Sussi og Leo...







Fest på slottet

2014Posted by Philip Jensen Fri, May 30, 2014 22:34:43
Som besætningen på "Det gode skib Liss" har for vane, nærmest suger de kulturelle oplevelser til sig. Omend den de oplever på Rådhuspladsen i Landskrona, må siges at høre til en af de mere kulørte.

Da Liss er fortøjret oplever besætningen, at mandskabet på en af havnes motorbåde ser temmeligt royale ud. Flot sort tøj, høje hatte, skærf og en hulens masse medaljer. Adspurgt om det meget flotte outfit, naturligvis høfligt, der der helt tydeligt er tale om svensk adel, er svaret; der er fest på slottet.

Besætningens dykker ned i historiebøgerne og kommer frem til, at der faktisk er et slot i Landskrona. Det er begyndt bygget i 1543 af Peder Skram med Christian III som bygherre og det stod færdigt i 1559.

Og fest er der og det viser sig, at det ikke kun de kongelige skal til fest. Alt der kan krybe og gå af prinsessen, skøger, Elvis'er, feer, Draculaer, sumubrydereskønhedsprinsesser og en masse flere, fylder godt op i foran Rådhuset. Her festes der til nutiden hede rytmer, inden det går videre.

Måske fordi yngste og absolut flotteste mand på skibet, "Svabergastlærlingen" ikke er med på togtet til det svenske... er besætningen på "Det gode skib Liss" ikke inviteret til fest på slottet :-(





Praktikant på tur

2014Posted by Philip Jensen Thu, May 22, 2014 23:13:55

Solen skinner fra en skyfrihimmel hele dagen og der er meget vind, lidt vind, bølger og ingen bølger. For en praktikant, med to sejltimer i bagagen, ideelt sejlvejr.

Havnebassinet på Flakfortet, der i weekenden var tæt pakket, er stort set tomt. 4 - 5 skibe fylder ikke meget, så også anløb til havneplads, er også som taget ud af en praktikants lærebog.

Med færgen fra fastlandet, ankommer en del gæster til øen. Tydeligvis medarbejdere fra en virksomhed, som instruktører i moderigtigt outdoor outfit, teambuilder efter alle kunstens regler. Ud fra påklædning, alder, højde og drøjde, er det ikke umiddelbart til at gennemskue, hvilken type virksomhed gæsterne repræsenterer. Adspurgt viser det sig, at de kommer fra økonomiafdeling i Københavns kommune. De er på øen (påstår de) for at tjekke ud, om salg af øen kan indbringe lidt penge, som kan bruges til "noget fornuftigt". Til det kan der kun siges, at yachtskipperen, der jo som bekendt har sin gang på de bonede gulve, må se at få gang i lobbyarbejdet.

Efter en herlig dag med masser af sol, forgår hjemturen i adstadigt tempo. Vinden er svag ind agten fra, vandet er fladt og der krydses behændigt i mellem de mange sejlbåde, der er på vej ud i Svanemøllebugten.

Praktikanten er ikke meget for at blive foreviget til logbogen, så derfor må svabergasten holde for.



Så er vi gang

2014Posted by Philip Jensen Mon, May 19, 2014 23:00:27

Så er sæsonen 2014 for alvor i gang, med hvad det indebærer af regn, sommervejr og overfyldte havne.

I den første rigtige sejlweekend i år, kommer Svabergastlærlingen og svabergast, lørdag, en tur til Flakfortet. Vinden er frisk og vandet fladt, så der bliver med lærlingen ved roret, logget 6 - 7 knob. Sejl og rig opføre sig eksemplarisk, så konstateringen er, at det er monteret helt efter forskrifterne. Herligt.

I dejligt solskin, indtages frokosten i cockpittet, alt imens havnemanøvre og gamle træskibe beundres. Pålægssammensætningen og mængden af den, er nok ikke helt autoriseret i forhold til Emma Gad og Fru Hüttemeier, men besætningen bliver enige om, at det går jo nok, når nu mødrene ikke er der til at kommentere.

Efter frokost og dresseret, frugt med skyyyr... som nu hedder skiiir, bliver der købt årskort, så nu skal "Det gode skib Liss" blot sørger for at komme 8 - 9 gange til øen, så er indkøbet en helt fornuftig forretning.

Søndag står også i sejladsens tegn og desværre også i vejrgudernes tegn og de er ikke venlig stemt. Karina og Mark besøger "Det gode skib Liss" og det er planen at Mark (og Karina) skal prøve at sejle for første gang. Men til trods for Karinas skråsikre udmelding om, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, så var det alligevel lidt for fugtigt og lidt for blæsende til, at det bliver til en hyggetur for de 2 sejldebutanter.

Til gengæld bliver der råhygget i stor stil under dæk. Regnen trommer på ruffet og der er fuldt blus på olielampen og alverdens kulinariske oplevelser fra det Ishøjske køkken. Hjemmeagt kage og lækre sandwich, ja, så er regnvejret til at holde ud.

Men lige så snart der er overblik over alle involverede kalendere og der er styr på vejrudsigten, skal de to Sejldebutanter fra Ishøj på vandet igen – og så er planen vi også at komme ud af kahytten, op i cockpittet og ud af haven.



Sæson 2014 kom bare an!

2014Posted by Philip Jensen Mon, April 21, 2014 00:50:49

”Det gode skib Liss” har været puttet for vinteren, vi nåede det lige inden - eller faktisk imens den første sne lagde sig. Nu glæder besætningen sig en ny spændende, solfyldt sæson, med en masse nye spændende oplevelser.

Her på tærsklen til en ny sæson glider tankerne tilbage til et fantastisk 2013, med over næsten 900 sømil og mange fine timer på vandet og i havn. En sæson hvor alt var som det plejede at være. Fx blev det godt vejr, høj sol næsten fladt vand og ok vind når yachtskipperen påmønstre togtet. Fint nok, men han var nu ikke specielt anerkendende, overfor Svabergast og Svabergastlærlingens beretninger om regnvejr, 12 sekundmeter og bølger på størrelse med huse… mindre huse i hvert fald.

En sæson hvor besætningen også blev ganske habil ud i, at navigerer uden om massive skærgårdsklipper, der ikke lige lader sig flytte af et mindre sejlskib og en erkendelse af, at der er rigtig mange sejlbåde der vælger Læsø som destination. Men rart var der.

Lidt atypisk var det, at Yachtskipperen sejlede de sidste sømil alene, fra Rødvig på Stevns til Svanemøllen og det kan med sikkerhed siges, at han sad ved roret det meste af tiden. En af Svabergastens sidste ”bedrifter” inden han afmønstrede i Korsør, var nemlig med en ufiks bevægelse, at gøre den ellers meget anvendte og meget lydige autopilot, ukampdygtig. Sorry skipper.

Og… ikke mindst, og helt som det plejer, blev besætningen vidne til lærlingens glubske appetit på livet og Nutella. Ofte oplever Svabergasten og Yachtskipperen at lærlingen på sommertogtet, har en tilgang til livet der er lidt anderledes, end hvad man ellers ser hos Svabergastlærlinge.

Fx undrede det meget, at lærlingen havde adskillige pakker Tampax tamponer med i sin oppakning.

- Hvem er det til, spurgte den øvrige besætning undrende.

- Til mig selv

- Til dig selv?!... det kommer du til at forklare? (lærlingen er jo af hankøn!)

- Jo, jeg har set i reklamerne, at når man bruger Tampax tamponer, så kan man svømme, cykle, dykke, klatre i bjerge og gå til fest… og det har jeg altid godt kunne tænke mig at kunne!

Den øvrige besætning spurgt ikke yderligere til detaljerne.



,